Jeg trækker vejret (gerne helt ned i maven, da det er sundere og giver mere energi),
Nyder livet (det er smukt i alle afskygninger, der er fantastisk natur, dejlige mennesker, god mad og drikke, underfundige oplevelser, ak ja),
Frustreres over livet (livet føles ikke altid lige nemt, nogle gange føles problemerne som kilometerhøje, heldigvis har jeg da venner med meget lange arme og stiger),
Bliver glad (glæde er livsenergi, det er en tæt beslægtet fætter til kærlighed),
Bliver ked (nogle gange træder man forkert og ser livet gå i en retning man ikke ønsker, men da man ikke har et kort, kan det være svært at turde bevæge sig offroad for at finde den rigtige vej igen),
Græder (gråd er sorg der forløses som glæde),
Griner (Man siger godt nok at man lever længere hvis man aldrig er hverken glad eller ked, men bare midt imellem. Jeg vælger at grine min røv i højenergisk ensrettet lys fra tid til anden, og det føles rigtig godt, men mindre man griner så kraftigt at maven kramper og man ikke kan få vejret... faktisk er selv det sjovt, ergo smerte kan være godt),
Tænker (lidt for meget vil nogle mene, incl. mig selv. Min gode ven Martin sagde engang, at enten var jeg komplet idiot eller også genial),
Mediterer (en vigtig del af ethvert morgenritual, det er grreat! Jeg tillægger liver en meditativ tilgang, det kan betyde at jeg for tid til mortensaften virker en an(d)else fjern, men bare rolig skub prik eller råb til*2 og af mig, så skal jeg nok være til dit stede)
Sover (var en tidligere yndlings beskæftigelse, drømme var underholdende, og det var min hverdag ikke, nu er hverdagen skiftet ud med god underholdning, og drømmene kører desværre bagsæde, men måske jeg vil bruge denne blog til at notere dem i, så glæd dig det kan kun blive syret),
Er vågen (se ovenfor... + helt vågen føler jeg mig aldrig, jeg er et meget begrænset antal gange i mit liv vågnet og har følt mig udhvilet, det er en god følelse der ikke optræder nok, jeg er ikke kronisk træt, men det føles sådan),
Sidst men absolut ikke mindst (faktisk størst)
Elsker (mit hjerte er stort, men selektivt, man vælger desværre og heldigvis ikke den man vil elske over alt)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar